Kampen om bæredygtighed del 1

GL Passiar - A podcast by Gymnasieskolernes Lærerforening - Fridays

Categories:

​​​Skal gymnasieuddannelserne og GL som fagforening gå foran for at fremme bæredygtighed og et bedre klima? Og hvordan kan gymnasielærere arbejde med bæredygtighed og klimaforbedringer på skolen og i undervisningen? Hør podcasten "Kampen om bæredygtighed" del 1 og 2. Gæster i studiet: Janni Petersen, gymnasielærer på KVUC, og Anders Frikke, næstformand i GL og gymnasielærer på Middelfart Gymnasium og HF. Øvrige medvirkende: Asger Wille, næstformand i GL og gymnasielærer på Køge Gymnasium, og Jeppe Læssøe, prof. ved DPU, Aarhus Universitet. ​ Vært: Lars Prestien, GL. Teknik og lyd: Jakob Flygare, GL. Del 1 I første del tager vi luppen frem og undersøger, hvad begrebet bæredygtighed er for en størrelse. Og hvordan det bliver brugt i den nationale handleplan for at fremme udvikling af bæredygtighed i uddannelser og i netværket Broen til fremtiden. Begge initiativer indgår GL i. Vi ser også på, om det er en god idé at skrive bæredygtighed ind i gymnasieuddannelsernes formålsparagraf og i flere fags læreplaner. Desuden drøfter vi, om klimadagsordenen lægger ansvaret for at redde verden over på de unges skuldre og puster til deres klimaangst. Del 2 ​I anden del kigger vi på, hvordan man kan arbejde med bæredygtighed på skolen og i sin undervisning. Vi kommer blandt andet ind på samarbejdsprojekter om bæredygtighed i Uganda og Sisimiut i Grønland og ser på, hvad de to prismodtagende gæster, Janni Petersen og Anders Frikke, konkret har gjort for at fremme bæredygtighed på KVUC og Middelfart Gymnasium og HF. Sidst i udsendelsen er der en anbefaling til, hvordan gymnasielærere kan komme i gang med arbejdet efter de syv trin i projektet Grøn Skole​.​

Visit the podcast's native language site